Pernille Spaniel - Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut

MPF

Pernille Spaniel
Stenløse

Pernille Spaniel

Telefon

Jeg tilbyder terapi til dig, som gerne vil mærke nogle positive forandringer i dit liv. Måske står du i midt i en krise, har stress eller angst eller kæmper i dine relationer. Det kan hjælpe at dele dine følelser og tanker med en terapeut. Jeg hjælper dig med at få ro og overblik over din situation og adgang til dine ressourcer, så du står stærkere i dig selv. Sammen tager vi små skridt mod at du får det bedre. Jeg arbejder blandt med temaerne: angst, stress og krise, selvværd og at være pårørende til et menneske med alkoholproblemer eller sygdom. Det skal være trygt at gå i terapi. Åbenhed, omsorg, og nærværende kontakt er et bærende element i min terapi. Psykoterapi kan styrke din selvforståelse og selvværd, og dine relationer til andre. Du kan opleve at blive spejlet og forstået, for den du er, og dermed danne nye trygge erfaringer. I terapien guider jeg dig og hjælper dig med at mærke, hvad der er vigtigt for dig, og finde nye veje. Sammen går vi på opdagelse i dine tanker og følelser. Når det er relevant og føles trygt for dig, inddrager jeg guidende øvelser for at skabe kontakt og få ro i kroppen. Jeg har et bredt fagligt fundament og trækker på metoder indenfor Neuroaffektiv Udviklingspsykologi, EFT, SE-terapi, Compassion og Narrativ terapi. Terapien tilpasses dig, så forløbet bliver sammenhængende og støttende.
Jeg praktiserer følgende terapiformer Neuroaffektiv terapi,
Integrativ psykoterapi,
Kropsterapi,